Hvordan var det nu lige med strukturen i et cv? Og er humor godt i en ansøgning? Skal man skjule sine erfaringsmæssige mangler, eller er ærlighed vejen frem?

Hanne Blume, HR-Direktør hos DONG Energy, giver her gode tips til, hvordan du gør dig selv til det bedste match til jobbet.

Hvordan skiller man sig ud fra andre ansøgere?:
Hvis man som jobsøgende vil skille sig ud fra mængden af andre ansøgere, skal man fokusere på at forklare, hvilke faglige og personlige kvalifikationer man har, som virksomheden kunne have brug for. Som jobsøgende skal man altså iscenesætte sig selv i forhold til den aktuelle ledige stilling.

Det er netop kvalifikationerne, den rekrutteringsansvarlige er opmærksom på, så det er et sted, man som jobsøgende bør investere en god del af den tid, man bruger på at skrive den gode jobsansøgning.

Det kan også være en god ide at ringe til virksomheden og stille spørgsmål om stillingen. Det er dog også vigtigt, at man stiller konkrete og relevante spørgsmål til den ledige stilling, så det kræver forberedelse.

Den gode ansøgning og et overskueligt CV er nogle af de ting, jobrådgivningen i Outplacement hos AS3 Transition tager udgangspunkt i.

Den opsagte er i vores jobrådgivningsforløb hele tiden i centrum og får adgang til vores digitale jobunivers, hvor man blandt andet kan tilgå vores faglige moduler, tilmelde sig en række jobrelaterede webinarer, se videoer og finde masser af viden og inspiration, eksempelvis til at skrive en ansøgning og udarbejde et CV.

Hvis du vil vide mere om jobrådgivning, kan du besøge vores hjemmeside:
http://www.as3transition.dk/outplacement/jobraadgivning/

Skal man bruge humor i sin jobansøgning?:
Humor er et virkemiddel, som kan være effektivt i forhold til at skille sig ud fra mængden af andre ansøgere, men det skal bruges varsomt.

Først og fremmest kan det være svært at balancere humor med en professionel fremtoning, og humor kan i sidste ende få ansøgeren til at fremstå uprofessionel. Det kan også være svært at anvende den rigtige humor til situationen, da man som ansøger ikke kender den rekrutteringsansvarlige og dennes humor.

Humoren er derfor bedst brugt til selve jobsamtalen, ikke i den gode jobansøgning.

Bør man komme med forslag til forandringer i sin jobansøgning?:
Det kan være et udtryk for, at man som jobansøger er proaktiv og ambitiøs, hvis man kommer med forslag til ændringer af virksomhedens nuværende praksis. Man skal dog være sikker i sin sag, det skal være dybt kvalificeret og det skal anvendes med måde, da det nemt kan blive et udtryk for arrogance.

Hvad betyder huller i CV’et?:
Huller i CV’et kan forekomme for enhver, og det betyder ikke, at ansøgeren ikke er en god kandidat til den ledige stilling. Det vigtigste er, at man ikke forsøger at skjule det, men er ærlig omkring, hvorfor der er huller i CV’et.

Skal man nævne stress og sygemelding?
Ifølge Hanne Blume bør man være ærlig omkring den arbejdsrelaterede sygdomshistorie, eksempelvis stress eller andre årsager til langtidssygemelding, da det i sidste ende tjener den jobsøgende bedst.

AS3 Transition bidrager til, at virksomheder og organisationer forebygger stress og tilbyder handlingsorienteret, individuel rådgivning, der giver mistrivsels-/stressramte et redskab til selvreflektion og -indsigt for bedre at kunne tage ansvar for sin egen situation.

AS3 Transition tror nemlig på, hvilket megen forskning understøtter, at man ved selv at tage ansvar og ved at arbejde handlingsorienteret bedst kan forbedre sin egen situation. Målet er, at blive direktør i eget liv, så at sige.

Hvis du vil vide mere om AS3 Transitions arbejde med stress, trivsel og sygefravær, kan du besøge vores hjemmeside:
http://www.as3transition.dk/stress/stress-og-sygefravaer/

AS3 Transition tilbyder udover rådgivning om opsigelser, opsigelsesprocesser og outplacementforløb også jobrådgivning. Læs mere på:
http://www.as3transition.dk/outplacement